Vores vision

Hos SelfDesign har vi altid været inspireret af fortidens håndværk, i jagten på at blive fremtidens specialister inden for stål design.
Vi finder kærlighed i detaljerne, i præcisionen og i de små finesser, alt det vi tror på skaber møbler med karakter og lang levetid.
Ligesom før i tiden tager vi os tiden til at gøre os umage, vi respekterer det velgjorte og er stolte af at kunne levere det gode håndværk og den imødekommende service.

Vores mål er at forene klassisk håndværk med et enkelt, moderne formsprog. Gode materialer valgt med omhu, og hvert møbel er skabt med intentionen om at ældes smukt og bestå over tid. Vi designer ikke blot møbler, men miljøer – skabt til at blive en naturlig del af det liv, der leves omkring dem.

Vi tror på, at kvalitet kan mærkes. At det, vi omgiver os med, har betydning for, hvordan vi lever, og hvordan vi føler. Et møbel skal ikke blot udfylde et rum, men tilføre det værdi.

For os handler det om at skabe noget, der giver mening – i både form og funktion.
Sammen med vores kunder designer vi møbler, der kan leve videre gennem generationer.

Det syntes vi er sund fornuft.

– Mikkel Borregaard Hansen